skip to Main Content
Positiv Breaking News Fra Kalundborg Rock – Nu Er Det Fulde Program På Plads!

Positiv breaking news fra Kalundborg Rock – nu er det fulde program på plads!

I denne – for alle – mærkelige tid hvor alt og alle er ramt af Corona situationen og der er fuld fokus på, at vi skal passe på hinanden, – skal vi også huske, at passe på vores mentale tilstand

Vi har alle brug for at se frem til noget godt og endnu en gang er styregruppen lykkelige for at have holdt fast i det sædvanlige tidspunkt for afholdelsen af festivallen, så Kalundborg Rock først finder sted i august måned – ”vi følger hele tiden situationen, holder telefonmøder og arbejder på fuld tryk med nye tiltag og mange andre ting, der skal gøre festivallen endnu mere spændende, og så har vi tæt kontakt til vores samarbejdspartnere.

Vi har den fulde tiltro til at Gisseløre stadion fyldes med masser af glade festivalgæster og god musik den 7. og 8. august”

Alle kunstnere er nu på plads til årets Kalundborg Rock og vi er glade for at kunne offentliggøre det fulde program – netop fordi det i denne her situation er vigtigt, at man ved hvad man betaler for – og som vi før har meldt ud, behøver man ikke frygte for at miste sin penge. Vi har igen prøvet at lavet et program, der spænder bredt – så vi med rette kan stå inde for at vi er en festival for hele familien.

Oplev

  • Jimilian
  • Burhan G
  • MALURT
  • Alphabeat
  • Rasmus Bjerg
  • Almost AC/DC
  • Outlandish
  • Go Go Berlin
  • Birthe Kjær & Feel Good Band
  • Clara
  • Infernal
  • Faustix
  • Zididada
  • Jung
  • Move Out
  • Jørgen De Mylius