Oplev Infernal på Kalundborg Rocker

Paw Lagermann og Lina Rafn forbereder en omfattende turne i 2017 hvor deres 20 års jubilæum som Infernal skal fejres med et storstilet show på landets festivaller. Der arbejdes desuden på ny musik i form af 3 nye singler inden turneen. Så grundlaget for turneen er lagt, forhåbentligt med vaskeægte hits. Infernal har holdt igen på de store scener (2013) og de seneste år har de
“kun” spillet små scener (2015) og holdt en intim klub stemning omkring deres liveshows. Nu folder de vingerne ud og tager tilbage på de største festival scener med deres stort anlagte sceneshow med dans og musik der når helt ud på de bagerste rækker i sommerlandet. Sidst det skete var i 2013 hvor Infernal
høstede roser og anderkendelse hele vejen rundt for deres fantastiske show. Et show Paw & Lina allerede er i gang med at twiste og forny til ugenkendelighed så publikum får en helt ny og kæmpe stor oplevelse endnu engang.

Jubilæumsshowet starter op i maj 2017 og kommer højest sandsynligt forbi 25+ af landets bedste udendørsfestivaller.

Efter et par sæsoner som X-Factor dommer, har Lina Rafn vendt det populære TV
program ryggen for at fokusere på Infernal og det store år som det forventes at 2017 bliver. Så er der ikke tid til at konkurrere med Blachman og Remee om sejren i den 10. udgave af musikprogrammet mere end 1.800.000 danskere fulgte hver fredag. Men Lina står stadigt som et stærkt X-Factor ikon for de mange seere og det mærkes på hendes færden i bybilledet eller på spillestederne.
Lina har dog ikke helt lagt TV på hylden. De seneste måneder har hun kunne opleves som Danmarks dommerrepræsentant i Top Model 2016, hvor hun sammen med en svensk stylist og en norsk fashion blogger finder frem til Skandinaviens bud på en Top Model – denne gang for piger med kurver, hvilket er nyt og spændende og noget som de specielt danske medier har udvist stor interesse for.

Infernal har kort fortalt mere gang i hjulene end nogensinde.

Lidt historie

Albummet ”From Paris to Berlin” fra 2004 har herhjemme opnået 2 x platin for over 60.000 solgte albums. Dertil kommer, at singlerne ”From Paris to Berlin”, ”Ten Miles”, ”Self Control” og ”I Won’t be Crying” alle har solgt platin. I juli 2007 havde albummet 2 års jubilæum (104 uger) på salgscharten og peakede netop der som # 1. Flere af singlerne afspilles stadig på landets TV- og radiostationer på trods af, at albummet efterhånden er 6 år gammelt.

35 lande har udgivet Infernals musik, og popduoen var dermed Danmarks største musikalske eksportsucces i 2007. Totalt set har Infernal solgt 1,1 millioner units fordelt på 800.000 singler og 300.000 albums gennem deres karriere og
kan bryste sig af at have deres singler på over 2 mio. compilations på verdensplan. Titelsangen ”From Paris to Berlin” var et kæmpe hit i UK og lå 7 uger i top 5 på den britiske single hitliste, med en 2. plads som højeste placering.