Festival tjekliste

Undgå de mest almindelige problemer, der kan ødelægge dit festivalhumør, med vores festival tjekliste.

– Er du klar til årets festival?

DET VIGTIGSTE
Billet
Det er åbenlyst! Ingen billet = ingen festival
Identifikation
Børn på 12 år eller derunder kommer gratis ind og det er derfor vigtigt at du husker ID til dine børn, hvis de er 10-12 år, så du kan dokumentere, at de har den rette alder. Vi udskænker ikke alkohol (øl, Ice, Breezers, Garage mv.) til unge under 18 år. Du skal mod forlangende kunne fremvise billed-legitimation. Har du ikke kørekort eller lignende kan du gå i Borgerservice og bestille et unge-id, så du kan dokumentere din alder – du kan også få et unge-id selvom du er over 18 år.
Kontanter og betalingskort
Der er som regel lang kø ved festivalens pengeautomat, så det kan anbefales at medbringe kontanter. Men husk at sørge for, at dine penge er sikret mod lommetyve – del evt. dine penge i to eller flere lommer.
Nøgler
Efter en lang dag på festivalen ville det være irriterende, hvis du havde fået låst dig selv ude – så husk nøglen! Du kunne evt. efterlade en ekstranøgle hos din nabo for at være på den sikre side.

FESTIVAL TØJ

Regnslag
Hvis det skulle dryppe ned ovenfra er det bedste du kan medbringe, et regnslag. Det er ikke særlig smart at stå med en paraply mens der hoppes, danses og synges med på musik fra scenen.
Fodtøj
Ja ja, du ville selvfølgelig ikke glemme dit fodtøj, men husk at tjekke vejrudsigten for at se, om du skal iføre dig gummistøvler eller kondisko. Klip-klap’ere, sandaler og andet “åbent” fodtøj kan ikke anbefales – det gør bare mere ondt at blive trådt over tæerne, i sine sandaler.
Solbriller
Beskyt dine øjne fra de stikkende ultraviolette stråler ovenfra.
Hovedbeklædning
Det kunne være kasketter, bowlerhatte, stråhatte, tørklæder eller endda øl-hjelme.

BAGAGE

Kamera
Medbring kun digitalkamera, hvis du er passioneret fotograf. Og sørg for, at der er stropper i dit kamera, ellers går det lettere i stykker eller er interessant for personer der ikke kan holde fingrene for sig selv. Hvis du vil spare plads, så brug kameraet på din telefon i stedet.
Mobiltelefon
Husk nu at have den fuldt opladet inden du tager afsted til Gisseløre Stadion. Og når du ankommer, så tjek Kalundborg Rockers Facebook side, Twitter og Instagram regelmæssigt for nyheder, konkurrencer mv.
Tæpper
For dem som ønsker at slappe af og læne sig tilbage og nyde musikken. Medbring kun tæpper der “passer til” dig eller din familie – et 30 m2 tæppe, hvor du sidder alene kan godt få andre gæster til at rynke brynene.
Møbler
Nej, du bliver ikke lukket ind, hvis du har medbragt stuens 12-personers lædersofa. Nogle sammenklappelige eller oppustelige stole kan anbefales… Borde og andet møblement – lad det blive hjemme.

TOILETSAGER

Deodorant
Det er valgfrit om du medbringer en deodorant, men I kommer til at stå meget tæt foran scenen, så hvis du lugter som et dødt dyr der har ligget og solet sig i vejkanten i 14 dage, så bliver du ikke populær blandt de andre gæster.
Lille håndklæde / vaskeklud
Du kommer HELT SIKKERT til at svede, så hvorfor ikke lige medbringe et lille håndklæde eller en vaskeklud. Så sparer du på papirservietterne.
Vådservietter / sanitizer
En toiletrulle ruller ofte løbsk og servietter er svære at finde på festivalpladsen. Vådservietter frisker dig op og en sanitizer er god at rengøre hænderne med, inden du går i gang med din festivalburger.

MEDICIN

Receptpligtig medicin
Uanset om det er medicin til hjertet eller en inhalator, så husk det at tage det med.
Solcreme
Hvis meteologerne lover sol, så smør dig og din familie ind i solcreme hjemmefra.
Briller / kontaktlinser
Hvis du skal kunne se kunstnerne på scenen, så husk dine briller eller kontaktlinser. Hvis du har begge dele, så kan kontaktlinser anbefales.

Vi er ikke Roskilde Festival, så lad dine telte, drikkevarer, soveposer og mad blive hjemme 🙂 …men mon ikke der er et par ting på listen, som du med fordel kan medbringe alligevel.

Men du skal huske det aller vigtigste: Dit gode festival-humør! Det bliver en super fed fest på Gisseløre!

Fredagens program:
13.00 – PLADSEN ÅBNER
14.30 – Joey Moe
16.30 – Stine Bramsen
18.30 – Guitar Rebels
20.00 – Andrew Strong
22.00 – Mads Langer
00.00 – KATO
02.00 – PLADSEN LUKKER

Lørdagens program:
11.00 – PLADSEN ÅBNER
13.00 – Michael Learns To Rock
15.00 – Nikolaj & Piloterne
17.00 – Sømændene
19.00 – Krebs & Falch
21.00 – Shaka Loveless
23.00 – Nik & Jay
01.30 – PLADSEN LUKKER

KALUNDBORG ROCK'ER NYT