skip to Main Content
Oplev Faustix på Kalundborg Rocker

Faustix har indtil videre haft et forrygende 2019 med flere single udgivelser på de danske charts, en stor sommertour og en udsolgt headliner koncert. Nu udgiver han sin næste single ’Lose Myself’, som med sit stærke underbyggende saxofon riff pifter efterårets mørke lidt op.

’Lose Myself’ er blevet til i samarbejde med den anerkendte danske producer Cutfather, som gennem årene har brygget hits sammen med store internationale artister så som Kylie Minogue, Christina Aguilera, Robyn etc. Faustix har i denne proces oplevet et fantastisk sammenspil mellem ham og Cutfather og håber meget på, at dette track kan blive det første i rækken af flere kommende samarbejder. Vokalen er leveret af engelske Maegan Cottone som er en anerkendt sanger og sangskriver i hjemlandet, hvor hun bl.a. har arbejdet med både Little Mix og Britney Spears. Med ’Lose Myself’ ønsker Faustix at bibeholde den gode sommerenergi, som kan forlænge sommerens glæde og fest ind i det kolde og blæsende efterår. Dette bliver ikke kun fremhævet ved trackets up- lifting sound, teksten står i stærk relation med budskabet om at slå sig løs og have det sjovt. Faustix lægger med teksten særligt vægt på, at det netop ikke kun skal handle om sukkersød kærlighed, men i stedet forløsningen i at slå sig løs med de mennesker, som gør en glad og lykkelig.

Med ’Lose Myself’ bygger Faustix videre på det utrolig stærke repertoire, som han har skabt i år med singlerne ’Thorns’ og ’Need You’ og som også har givet ham hele seks nomineringer til Danish Club Awards 2019. Til trods for at Faustix i 2019 både skabte en kæmpe fest på Tinderbox og bliver året 2020 endnu større for Faustix. Til foråret kan vi opleve Faustix på hans første headliner tour rundt i landet og Faustix håber at året 2020 bliver et år , hvor han får endnu mere mulighed for at udvikle sig musikalsk, kreativt og personligt.